German open: Emil fra klubben har i weekenden været til German open i Dresden, sammen med den danske bruttotrup. Emil stiller op i 2 discipliner, individuel og mix-par med Melanie (Nørrebro). I den individuelle gruppe er der 23 deltagere, og Emil går videre i semifinalen som nr.2

I semifinalen opstår der pludselig kaos, og der kommer uden varsel en ny start liste, hvor Emil er den første som skal på banen. Emil har dog ikke hørt ændringen, og står ikke klar, og der bliver kaldt efter ham. Han løber straks til banen, men har glemt sit ID kort i farten, og Finn er optaget som coach på en anden bane.
Så Emil må løbe ud igen, og finde sit ID kort, og Lotte - Emils mor, går med ind som coach.
Efter alt tumulten, får Emil startet på en forkert taegeuk, og bliver stoppet af dommerne. Han går dog en rigtig god anden taegeuk, og går videre til selve finalen, som nr.7

I finalen går Emil en mindre god taegeuk 1, men til gengæld en rigtig god taegeuk 2. Og det rakte til en samlet tredje plads, og en bronze medalje til Emil.

I mix-par gruppen er der 12 hold - Melanie og Emil bliver nr.4 i semifinalen.

Finale runden går de rigtig skarpt, og ender på en samlet anden plads, og dermed en sølv medalje til dem.

Alt i alt, en rigtig flot indsats af Emil!