(Kriger tempel)
Taekwondos historie
Historie og oprindelse af kampkunst er et meget svært emne, da der findes en masse legender og hypoteser. Men historien bag taekwondo er meget håndgribelig. Selve ordet Taekwondo blev nemlig først en realitet i 1955. Før den tid var der intet, der hed Taekwondo. I 1955 blev det vedtaget af nogle instruktører, historikere og andre kendte personligheder, at navnet Taekwondo skulle bruges som ny fælles betegnelse for den nationale kampkunst.
Før 1955 havde kampkunsten i Korea bestået af mange forskellige skoler med lige så mange forskellige navne. Et navn går dog næsten altid igen, som betegnelse for den gamle koreanske kampkunst, nemlig Soo Bak (Soo betyder hånd og Bak at slå).
Mennesket har altid, lige siden de første af vore forfædre gik rundt i urskoven, været nødt til at kæmpe for at overleve. Dengang kæmpede man mod vilde dyr og krigeriske nabostammer, både for at skaffe sig føden og for at overleve. Der var tale om instinktive handlinger. Senere blev man mere bevidst omkring sine handlinger og man lærte bla. at lave og udnytte primitive redskaber og våben. Bevidstheden omkring det at overleve blev større. Systematiske handlinger startede først for ca. 2.600 år siden.
Gennem de sidste ca. 2.600 år, er den kampkunst, som vi kender i dag blevet udviklet. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvor den moderne kampkunst opstod, da de civilisationer, den hører til, ud fra et udviklingsmæssigt synspunkt opstod samtidig. Det var nemlig ikke kun i de østasiatiske lande, at der fandtes kampkunst. F.eks havde man i det antikke Grækenland en kampkunst ved navn Pankration, som var var en forløber for vores tids boksning.
Undersøger man de mange asiatiske kampkunster vil man finde mange ligheder, der alle kan føres tilbage til gammel kinesisk tankegang. Korea har fra gammel tid mere eller mindre været underlagt Kina. Først i 1945 kan man snakke om et selvstændigt Korea, og så alligevel ikke, da Korea jo blev delt i forbindelse med koreakrigen (1949-53).
Den koreanske Soo Bak må altså oprindeligt stamme fra Kina. Koreanerne har så gennem tiderne givet den deres eget præg. De tidligstKeumgange beviser vi har på kampkunst i Korea er vægmalerier fra en hule i kongeriget Koguryo. Et af disse
malerier kan dateres til et sted mellem år 3. f.kr. og år 427 e.kr. så vi ved med sikkerhed, at Soo Bak var kendt på dette tidspunkt.
Den største udvikling af den koreanske Soo Bak skete under Yi-dynastiet (13921907). Her var der en kæmpe udvikling indenfor kampkunsten. Bl.a. blev den første bog om emnet kampkunst skrevet på denne tid.
For omkring 1300 år siden var den koreanske halvø delt i 3 kongeriger: Koguryo, Baekje og Silla. Silla, som var det mindste af de 3 kongeriger, var hele tiden udsat for overfald fra de 2 andre riger. For at kunne forsvare landet på den bedste måde, oprettede kong Chin Heong et officerskorps af unge mænd. Gennem benhård træning blev de uddannet til elitekrigere. Disse unge mænd trænede foruden i våbenbrug også våbenløs kamp (Soo Bak), og blev undervist i filosofi og statskundskab af landets bedste munke. Disse unge krigere blev kaldt Hwa-rang[1]. Ved at kombinere den hårde træning med filosofi og meditation, udviklede Hwa-rang sig til en uovervindelig hær. De blev frygtet og respekteret (De tre kongeriger) af deres fjender for deres mod og kunnen.
Hwa-rang krigerne førte således Silla til mange sejre, når det lille kongerige blev angrebet af enten Koguryo eller Baekje. Og til sidst lykkedes det Silla at forene den koreanske halvø til et stort rige, hvilket var første gang i historien. Hwa-rang krigernes succes med bl.a. kampkunst smittede også af på civilbefolkningen. Her steg interessen for at træne og lære Soo Bak. Det var under Koryo-dynastiet2, at kampkunsten opnåede sin største popularitet.
Under Yi dynastiet, grundlagt af Kong Taejo, gik det på det officielt plan, tilbage for Soo Bak. Confucianismen var nu statsreligion istedet for budismen, hvilket betød at det nu ikke mere var velset at landets lederer brugte deres tid på krigskunst. Tiden skulle bruges på at studere skrifter, digte eller spille musik. Fysiske anstrengelser var kun for den almindelige mand. Soo Bak blev altså ikke glemt, men stadig trænet dog uden staten som "sponsor". Det er alligevel fra denne periode, at vi har nogle af de vigtigste skrifter om koreansk kamp- og krigskunst bl.a. Moo Yei Do Bo Tong Ji, hvilket kort forklaret er en brugsvejledning til kampkunst.
Efter Yi-dynastiet, stod den koreanske kampkunst stort set i stampe. Japanerne holdt nemlig Korea besat fra 1910 til 1945. Under besættelsen forbød japanerne al udførelsen af koreansk kampkunst. Japanernes besættelse var også skyld i, at mange koreanere flygtede til Kina og Manchuriet. Her mødtes og studerede flere af dem kinesiske kampformer.
Efter 1945, da japanerne, som følge af nederlaget i anden verdenskrig, trak sig tilbage fra Korea, blev det atter lovligt og aktuelt at praktisere en koreansk kampkunst. Nu var der som nævnt i indledningen, mange forskellige stilarter i koreansk kampkunst. Soo Bak var blevet trænet i hemmelighed under japanernes besættelse, og havde dermed ikke udviklet sig ensartet over hele Korea. Dertil kom alle de flygtninge, som vendte hjem fra Kina med flere nye ideer om kampkunst, efter at have studeret disse i Kina samt Karate som japanerne havde introduceret. Fra 1945 til 1955 eksisterede der således mange forskellige stilarter og skoler i Korea.
De 5 mest fremherskende skoler var :
Moo Duk Kwan
-
Ji Do Kwan
-
Chang Moo Kwan
-
Chung Do Kwan
-
Song Moo Kwan
Vores daglige træning har sine rødder i Moo Duk Kwan-skolen. Denne har været den største skole i Korea efter 1945. Moo Duk Kwan blev grundlagt i 1945 af "Grandmaster" Hwang Kee, da han vendte hjem fra Manchuriet. Han kaldte skolen Moo Duk Kwan, som betyder "Den moralske skole til at stoppe krig og ufred", og stilarten var Tang Soo Do.
Moo Duk Kwan-skolen delte sig op i to efter 1955. Her blev det jo officielt vedtaget at samle alle koreanske kampformer under navnet taekwondo. Derfor gik mange af Moo Duk Kwan-skolens elever over til at træne Taekwondo. I dag træner hovedparten af den oprindelige Moo Duk Kwan-skole taekwondo - Kun få træner stadig Tang Soo Do.
Men under alle omstændigheder, uanset om man træner Taekwondo eller Tang Soo Do, så stammer hovedparten af den koreanske kampkunst, som vi træner i dag, fra Moo Duk Kwanskolen (Både Choi Kyoung An og Ko Tae Jeong kommer fra denne skole). Og denne har altså sine rødder i gammel koreansk kampkunst, Soo Bak, og kinesisk kampkunst.
Tidslinie:
3 f.kr. – 427 e.kr.
|
Vægmaleri, der forestiller to personer i udførelse af kampkunst, bliver malet i kongeriget Koguryo.
|
57 f.kr. – 670 e.kr.
|
Kongeriet Silla regerer i den syd-østlige del.
|
37 f.kr. – 668 e.kr.
|
Kongeriet Koguryo regerer i den nordlige del.
|
18 f.kr. – 670 e.kr.
|
Kongeriet Paekje regerer i den syd-vestlige del.
|
668 e.kr.
|
Koguryo forenes med Silla.
|
670 e.kr.
|
Paekje forenes med Silla og Stor Silla dannes.
|
670 e.kr. – 936 e.kr.
|
Stor Silla regerer over det samlede Korea.
|
935 e.kr. – 1392 e.kr.
|
Koryo dynastiet tager over (Bliver stiftet i 935 af systemkritikere, men har først det fulde overtag i 936).
|
1392 e.kr. – 1910 e.kr.
|
Yi dynastierne tager over med Kong Taejo i spidsen.
|
1790 e.kr.
|
Generalerne Yi Dok Mu og Park Tae Ka skrev den første af fire kampkunst lærebøger, Moo Yei Do Bo Tong Ji.
|
1910 e.kr. – 1945 e.kr.
|
Japan besætter Korea.
|
1955 e.kr.
|
Moo Duk Kwan skolen deler sig i to: Den ene træner Taekwondo, den anden Tang Soo Doo.
|
Ordet Taekwondo bliver brugt for første gang.
Choi Hong Hee stifter International Taekwondo Federation (ITF)
30. juni 1960 e.kr.
|
Korean Tang Soo Do og Soo Bak Do Association bliver slået sammen til Korean Tae Soo Do Association. Denne bliver af den koreanske regering registreret som Koreas nationale kampsport.
|
1963 e.kr.
|
Choi Hong Hee, 9.dan, bliver leder for ITF.
|
1965 e.kr.
|
Korean Tae Soo Do Association skifter navn til Korean Taekwondo Association.
|
1968 e.kr.
|
Choi Hong Hee bliver udvist fra Korea som følge af et fejlslagent forsøg på politisk magtovertagelse
|
1972 e.kr.
|
Kukkiwon bliver grundlagt som en central skole for Taekwondo, og samtidig være stedet hvor forskellige Taekwondokonkurrencer skal afholdes.
|
25. maj 1973 e.kr.
|
Det først verdensmesterskab bliver afholdt i Kukkiwon.
|
28. maj 1973 e.kr.
|
Kim Un Yong vælges til præsident for det nystiftede World Taekwondo Federation (WTF).
|
8. oktober 1975 e.kr.
|
Kim Un Yong får WTF optaget i General Association of International Sports Federation (GAISF). Taekwondo er dermed en anerkendt international selvstændig sportsgren.
|
1988 e.kr. & 1992 e.kr
|
Taekwondo er med som opvisningssport til OL
|
Taekwondo i Danmark
Taekwondo kom til Danmark efter at være kommet til Europa. Systemet blev bragt hertil af to hollandske instruktører, Theo P. Salm og Bernd Denni, som kom til landet for at finde egnede instruktører og ledere til at indføre systemet i Danmark. Det krævede en meget stor indsats fra de danske udøvere, idet hollænderne kun besøgte landet i deres ferier og underviste på campingpladser. En af de elever, der skilte sig ud, var Gunnar Sørensen. Gennem jernhård træning og enorm selvdisciplin overbeviste han hollænderne om, at han var egnet til at udbrede systemet i Danmark.
Da Gunnar Sørensen var indehaver af graden 4. kup, startede han sin første skole i Sønderborg som hurtigt fik 100 medlemmer. Senere blev han fungerende landstræner og formand for DTaF. Da Choi Kyoung An kom til Danmark, blev han ansat som Dansk landstræner. Han blev senere afløst af Ko Tae Jeong.
[1] Hwa-rang betyder ”Blomsterende Ridder” (Hwa = ”Blomsterende”, Rang = ”Ridder”) 2 Koryo er taget fra ordet Kogyryo. Navnet Korea stammer i øvrigt fra Koryo.