Risskov Taekwondo Klub

Tae-geuk-gi, det koreanske flag

I mange dojanger i Danmark hænger der to flag: det danske Dannebrog og det koreanske Tae-geuk-gi. En hver Taekwondo-lektion starter og slutter med at man hilser på sin instruktør og evt. hjælpetrænere samt de to flag, idet Taekwondoens grundprincipper bygger på respekt. Tae-geuk-gi bør for os stå som et symbol på Taekwondo, da det indeholder meget af østens tankegang, filosofi og mystik, og dermed mange af Taekwondoens principper.

 

 

 

Tae-geuk-gis historie

 I 1882 skulle der udarbejdes en fredstraktat mellem Korea og Japan for at bringe en ende på fjendtligheder, som strakte sig helt tilbage til den japanske krigsherre Hideyoshis invasion af Korea i 1592. En af de koreanske udsendinge følte et behov for et nationalt flag og skabte så Tae-geuk-gi, mens delegationen var på vej til Japan. 

 Tae-geuk-gis betydning

Taegeukgi er opbygget af tre elementer. Den hvide baggrund repræsenterer landet, cirklen repræsenterer folket og bjælkerne regeringen. Cirklen i midten er ligeligt delt og i perfekt balance. Disse to halvdele symboliserer Um og Yang den om evige dualisme, som eksisterer overalt i universet (f.eks. himmel - jord, lys - mørke, varme - kulde o.s.v.).

 Flaget indeholder nogle af de mest grundlæggende symboler i orientalsk filosofi. De fire Gwe’er der er placeret i hvert sit hjørne repræsenterer de fire verdenshjørner og solens gang på himmelen, samt de fire elementer ild, himmel, vand og jord. Gwe’en i det nederste venstre hjørne udtrykker således daggry og tidlig solskin, når solen står op i øst. Gwe’en i det øverste venstre hjørne udtrykker solens videre gang på himmelen i form af strålende solskin, når solen er i syd. Gwe’en i det øverste højre hjørne symboliserer skumring, idet solen går ned i vest. Den sidste Gwe i nederste højre hjørne udtrykkes ved total mørke, når solen står i nord. 

 Den centrale tanke i Tae-geuk-gi indikerer altså, at selv om der er en konstant bevægelse i universet, er der også balance og harmoni. Um og Yang som er placeret i midten udtrykker dualismen i universet. Alting eksisterer ud fra harmonisk balance mellem direkte modsætninger, hvilket betyder at det ene ikke kan eksistere uden det andet. Sådanne modsætninger er f.eks. Lys/Mørke, Godt/Ondt, Aktiv/Passiv, osv.

 Den blå del af cirklen symboliserer jorden og den røde del himmelen. De førhen nævnte Gwe’er betegner nogle af de grundlæggende begreber/elementer i universet (se skema under: Taegeuk betydning). På flaget findes fire Gwe’er, men hvis man sammensætter alle kombinationerne får man i alt otte Gwe’er (se figur under: de 8 gwe’er). Disse otte Gwe’er danner diagrammet og bevægelsesmåden i vores otte Taegeuk’er.

Poomse og Taegeuk

Poomse

Poomse er kamp mod en imaginær modstander. Selve ordet ”poomse” er udledt af ordet ”poom”, der betyder handling. Poomse betyder ”sammensatte handlinger”. Poomse udføres efter helt fastlagte mønstre, idet det forudsættes, at man angrebes fra alle retninger. Formålet med poomse er, at opøve udøverens grundteknik, herunder balance, kraft, koordination, smidighed og udholdenhed, samt kontrol af åndedræt.

 Træning af poomse hører til blandt de ældste træningsformer og er stadig et af grundelementerne i træning af orientalsk kampkunst. Hyung og Tul er andre koreanske ord, der betyder det samme som poomse og bruges i andre koreanske kampsystemer. Kata er det Japanske sidestykke til poomse. Man har som nævnt trænet poomse langt tilbage i tiden. Der findes spor fra dem helt tilbage til år 851 i Kyongju, Sillas gamle hovedstad. En af forklaringerne på, at man udviklede poomse, var, at man mente, det var for farligt at konkurrere mod hinanden, på den måde man nu har frikamp. Man havde ingen regler og heller intet beskyttelsesudstyr, og de teknikker, man trænede, var ikke beregnet på at score point, men derimod på at slå en modstander ihjel hurtigt og effektivt. Man brugte derfor poomse til at udvikle sine teknikker og til at konkurrere mod hinanden. Hvis man sammenligner de forskellige stilarter poomse, kata eller hyung vil man i mange tilfælde finde slående ligheder, der kunne tyde på en fælles inspirationskilde.

 Træning af poomse er en uhyre vigtig del af Taekwondo. Når man træner poomse, koncentrerer man sig kun om den korrekte udførsel af grundteknikkerne. Dette er helt i modsætning til kamp, hvor det vigtigste ikke er udførelsen af teknikken, men derimod om teknikken scorer point, uanset hvordan den ser ud. Kort sagt, det vigtigste i poomse er teknikkerne i sig selv, mens det vigtigste i kamp er at score point.

 I poomse udfører man som nævnt en serie af fastlagte handlinger. Alle bevægelser er forudbestemt. Det gælder således om, at alle stande, blokeringer, slag og spark udføres helt korrekt, med god kraft, den rigtige timing og rytme, i den rigtige sektion. Det er meget vigtigt, at man virkelig udkæmper poomsen. Udfører man blot handlingerne uden at forestille sig, at de udføres mod en rigtig modstander, mister poomse'en enhver mening. En poomse skal have liv. Det er vigtigt, at man med sin udstråling viser, at det faktisk er en kamp.

 Der er følgende regler, når man udfører en poomse:

 Man skal altid ende på det sted, man startede. Herved viser man præcisionen specielt i ens stande.

• Kroppen skal være afslappet, herved bliver handlingerne hurtigere, mere kraftfulde og dynamiske. I kontaktøjeblikket skal de anvendte muskler være spændt.
• Den skal udføres rytmisk. Handlingerne skal flyde ind i hinanden på en dynamisk måde. Alle teknikker skal dog være tydeligt markerede.
• Man skal kende formålet med handlingerne.
• Handlingen skal udføres så realistisk som muligt.
• Inden man udfører en teknik, skal man altid kigge i den retning, teknikken udføres. Dette kaldes for sison.

 

Poomse udgør en væsentlig del af den daglige Taekwondo træning. Man skal lære en ny poomse til næsten hvert bælte. Det er meget vigtigt, at man lærer den pågældende poomse helt inden man bliver gradueret. Kan man ikke poomsen, har man ikke lært de teknikker, der kræves til bæltet. Man skal således beherske en poomse helt, inden man lærer den næste i rækken. Man må aldrig ophøre med at træne poomse. Poomse er nemlig den allerbedste måde at træne grundteknik på.

 

De forskellige stilarter inden for koreansk kampkunst har hver deres karakteristiske poomse. Inden for moderne WTF Taekwondo findes 3 forskellige Poomse-serier op til 1. Dan. Det er Pyun Ahn (8 stk.), kicho (3 stk.), og taegeuk (8 stk.). De 8 taegeuks er de nyeste og danner sammen med Poomse Koryo grundlag for pensum til 1. Dan i moderne WTF Taekwondo. I Danmark træner man de 8 taegeuks.

Taegeuk

Ordet er sammensat af ”tae”, der betyder ”store”, og ”geuk”, der betyder ”evighed/uendelighed”, taegeuk betyder derfor ”stor uendelighed”. Med dette menes, at de 8 taegeuks indeholder alt, hvad man har brug for i Taekwondo. De 8 taegeuks er opbygget efter de 8 gwe’er (også kaldet palgwe). En gwe er et trigram bestående af 3 bjælker, som ligger oven på hinanden. De kan være ubrudte ( ----- ) eller brudte på midten  (-- -- ). Der er derfor mulighed for 8 forskellige gwe'er.  Hver taegeuk er baseret på en gwe.

 Alle taegeuks følger gwe'ens mønster

 Man starter i A med hovedet rettet mod B. Når man starter med at gå til siden, udføres første handling altid mod venstre og dernæst til højre. Hvis man står på en ubrudt bjælke, skal man tage to skridt til siden, er bjælken brudt, skal man kun tage 1 skridt.

 Som noget karakteristisk for taegeuk og for hele filosofien bag ved Taekwondo starter man altid med en blokering.  Dette illustrerer, at formålet med Taekwondo i bund og grund er fredeligt, til at undgå konflikter og ikke til at starte dem.  Det er et symbol på, at en Taekwondo-udøver aldrig angriber først.  Det betyder ikke KUN, at eleven ikke tager det første skridt til en slåskamp. Taekwondo-udøveren må heller ikke optræde således, at han provokerer til konflikt. 

 

Desuden skal han forudse, hvor der er risiko for slåskampe og undgå at komme disse steder. Hvis man tvinges til en konfrontation, skal man forsøge at undgå at komme op at slås f.eks. ved at tale modstanderen fra det. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal man forsøge at slippe væk. Det bedste forsvar er derfor som regel at løbe. Det er kun i yderste nødstilfælde, hvor man ikke på nogen måder kan undgå det, at man må bruge Taekwondo. En Taekwondoudøver, der ikke forstår dette, har overhovedet ikke forstået meningen med Taekwondo og dermed poomse.

 

Taegeuk betydning

 

 

 

Kihap

 Kihap er den koranske betegnelse for det kampråd, som man anvender i Taekwondo. Kihap er imidlertid ikke kun et råb.  At forklare begrebet kihap på en let og forståelig måde er meget svært. Kihap er sammensat af to begreber: Ki – livsenergi – og hap – koncentration eller forening.  Ki er et begreb, man finder i såvel koreansk, kinesisk som japansk filosofi.  Ki beskrives som den oprindelige energi, den energi der har skabt og skaber universet.  

 Ki findes overalt. Hos mennesket findes ki'en koncentreret i et punkt lidt under navlen, der på koreansk kaldes Danjun. Det er de færreste, der er i stand til at kontrollere denne energi.  Men man ser det f.eks. i situationen, hvor en moder løfter en bil for at befri hendes fastklemte barn. Ved intensiv træning er det muligt at opnå en vis form for kontrol over Ki. Men det tager mindst lige så lang tid som optræning af kroppens fysiske form. Det, man forsøger med kihap, er at koncentrere ens samlede energi i det punkt, hvor der er brug for den; f.eks. til et slag eller spark. Kihap anvendes ikke kun i kampkunst; f.eks. en tennisspiller, der server, og vægtløftere bruger rent faktisk også kihap for at få mobiliseret alle kræfter.

 Som nævnt er kihap ikke kun en lydeffekt skabt af stemmebåndene, men kommer helt nede fra Danjun, kroppens energicenter. Når man udfører en teknik, er det vigtigt, at man ikke holder på luften. Gør man det, sker der nemlig to ting: 1) man får ikke nok ilt til musklerne og bliver derfor hurtigt træt, og 2) man er ikke helt fri i kroppen til at udføre teknikken perfekt. Man skal altså hele tiden trække vejret under udførsel af Taekwondo, f.eks. poomse. Som regel foregår det ved at trække vejret ind mellem udførsel at teknikkerne- og ånde ud under udførselen af teknikken.

 Hvis man ser lidt praktisk på det, er der flere fordele ved at anvende kihap. Råbet i sig selv har en forskrækkende effekt på modstanderen, der i et kort øjeblik bliver bragt lidt ude af kontrol, måske nok til at man får held til at udføre ens teknik. Ved at bruge kihap får man en udstråling af selvtillid og vilje til at vinde, der kan mærkes af modstanderen, som måske herved bliver usikker. Kihap har over for sig selv en forstærkende effekt på selvtilliden. Kihap hjælper en til fuldstændigt at koncentrere sig om en ting, f.eks. en gennembrydning, hvor det er helt afgørende for resultatet, at man ikke har andre tanker i hovedet eller er usikker på sig selv. Kihap er altså en forening af ens samlede energi, såvel fysisk som mentalt, i et kort øjeblik, rettet mod et bestemt mål.