Historien bag navnet Chung Moo
Chung-Moo er navnet på taekwondo-klubberne i Århus, Risskov og Hinnerup.
Chung-Moo var også navnet på den berømte koreanske admiral Yi Sun Shin fra Yi-dynastiet. I 1592 blev Korea angrebet af japanske tropper, under ledelse af Hideyoshi. Det koreanske fodfolk kunne ikke klare sig mod de japanske styrker, der var bevæbnet med rifler.
Men på havet derimod, var koreanerne langt overlegne. Dette skyldes admiral Yi Sun Shin, som gjorde brug af sine nyopfundne kobukson. Disse var verdens første "panserede" slagskibe. Med "panserede" menes blot, at det var overdækkede skibe, som kunne minde om en skilpadde.
Med sine kobukson udkonkurrerede admiral Yi alle de japanske fartøjer. Således blev japanernes mulighed for transport af forsyninger og forstærkninger ødelagt. Deres "navlestreng" var brudt. Japanerne måtte trække sig besejrede tilbage.
Da Hideyoshi angreb Korea igen i 1597, blev den japanske flåde atter besejret af admiral Yi. Admiralen havde endnu engang forhindret Hideyoshi's invasionsplaner. Men efter at havde ledet adskillige sejrrige kampe, blev admiral Yi dræbt, af en snigskytte, på sit flagskib.
I Korea bliver admiral Yi stadig betragtet, som landets største helt og patriot. Derfor bliver admiral Yi Sun Shin kaldt Chung-Moo, hvilket betyder : Den Bedste.
Navnet blev givet klubberne i Århus, Risskov og Hinnerup af Choi, Kyong An.
I dette store søslag lokkede Admiral Yi Sun-Shin 73 japanske skibe ind i en snæver fjord hvor han destruerede 47 og tilfangetog 12 af dem med en dengang enestående strategi. Slaget blev kendt som "Den store sejr i Hansan".