36-årige Lisa Kjær Gjessing fra Risskov Taekwondo klub forsvarede mandag i Moldova sin EM-titel i parataekwondo - en imponerende bedrift af den stærke danske kæmper, der også er forsvarende verdensmester.
Lisa Kjær Gjessing vandt sikkert sin tre kampe. Den første over en kæmper fra Aserbajdsjan med 5-2 og semifinalen over en kæmper fra Tyrkiet med 7-0. Finalen mod en russisk kæmper blev stoppet i 2. runde hvor Lisa førte med 13-1.
Lisa har ikke tabt en eneste kamp, siden hun begyndte at kæmpe parataekwondo. Den imponerende statistik hedder 16 vundne kampe og 0 tabte, og det har ført til to VM-guldmedaljer (2013 og 2014), to EM-guldmedaljer (2013 og 2015) samt én DM-guldmedalje.
Tilbage til sporten efter kræftsygdom
Efter mindst 20 år som taekwondoudøver stoppede Lisa Kjær Gjessing sin idrætskarriere i 2005 af hensyn til sin familie og sin karriere. I 2012 blev hun ramt af kræft og fik amputeret venstre arm under albuen. Derefter genoptog hun træningen og besluttede sig for igen at dyrke sin favorit-idrætsgren. Hun blev igen aktiv i Risskov Taekwondo Klub og træner en stor del af tiden i Elitecenter Vest på Aarhus Stadion.
Para-Taekwondo er netop kommet på programmet som disciplin ved de Paralympiske Lege i Tokyo i 2020.