Risskov Taekwondo Klub

Så har klubben sendt Sarah Malykke afsted til senior VM i sydkorea - Sarah skal kæmpe på tirsdag

Her er en lille update fra Sarah
I juli 2016 valgte jeg efter min studentereksamen at flytte til Miami, USA for at træne med den amerikanske landstræner, Juan Moreno. Det har været en drøm siden jeg var 13 år, som endelig blev til virkelighed. Udover helt utrolig og professionel træning med Coach Moreno, så får jeg også fantastisk sparring til daglig, bl.a. med OL bronze vinder, Paige McPherson og Terrence Jennings, samt Pan American guldvinder Amanda Bluford.

Allerede fra første dag jeg ankom til USA, blev min træning struktureret – min morgentræning 5 gange om ugen er blevet udarbejdet af Marlen Moreno, som er tidligere mexicansk kvindelandstræner. Jeg gennemgik en masse fysiske tests med hende, så hun på den måde kunne skabe et fysisk træningsprogram, der på sigt skulle gøre mig til en stærk bantamweight kæmper.

Min træning det seneste år har været meget intens og fininddelt:

Tung vægtløftning m/Marlen Moreno (indtil 3 uger før en turnering)

Eksplosiv styrketræning m/Marlen Moreno (i stævneperioden)

Teknisk/taktisk taekwondo træning m/Juan Moreno

Intens sparring m/Juan Moreno + team

Mental træning m/Janne Mortensen

I alt 11 træningspas om ugen.

De seneste to uger har jeg været i Danmark, hvor min træning har været overtaget af min far, Torben Malykke, samt Stig Kramer på Nørrebro UC. Mens jeg har været i Danmark har jeg været i daglig kontakt med Bjarne Johansen og Mickey Svendsen omkring min daglige træning, samt planlægning af de sidste forberedelser inden VM.

Inden jeg flyttede til USA lå jeg omkring nummer 35 på verdensranglisten, og nu ligger jeg nummer 19, så selvom jeg kan mærke en kæmpe fremgang, så kan det også ses på listen.

Jeg ved at til et VM som dette, så kan alt ske. Alle deltagere til et VM forventes at have trænet benhårdt i månedsvis, alle har et vist teknisk og taktisk niveau, så virkelig alt kan ske. Jeg tror på, at det er den person der formår at præstere på dagen, der når længest, og at det absolut kun er marginaler, der afgør om man går hele vejen til guldet eller ryger ud lige inden medaljerne. Jeg tror på at det især er den mentale tilstand, der kommer til at blive afgørende, så det har jeg haft kæmpe fokus på i mine forberedelser, samtidig med al min fysiske træning. Jeg føler mig klar, og ved at jeg på ingen måde kunne være bedre forberedt end den træning jeg har været igennem i USA, og er indstillet på at gøre alt hvad jeg kan på banen.

Hilsen
Sarah Malykke

Austria Open i Teknik
Emil Nørby måtte slide hårdt i det i individuel, da han kun gik videre fra indledende som nr 9, i semi rykkede han heldigvis frem som nr 7 af de 8 der gik i finalen og i en tæt finale gik han så frem og fik bronze. Nr 3 og 4 havde begge 7,00 point og nr 5 fik 6,99 point

Emil og Lærke var kun 0,04 point fra sølv i Mix Par, så en flot bronze til Emil og Lærke også

Træningstider i sommerferien
Sommer træning er for ALLE i klubben (små som store)

Dato:
Mandag d. 19. juni kl. 18.00 - 19.30
Onsdag d. 21. juni kl. 18.00 - 19.30
Mandag d. 26. juni kl. 18.00 - 19.30
Onsdag d. 28. juni kl. 18.00 - 19.30
Mandag d. 3. juli kl. 18.00 - 19.30
Onsdag d. 5. juli kl. 18.00 - 19.30
Uge 28 LUKKET
Uge 29 LUKKET
Uge 30 LUKKET
Uge 31 LUKKET
Mandag 7. august kl. 18.00 - 19.30
Onsdag 9. august kl. 18.00 - 19.30